Hørnings kendte og skjulte steder

Over broen, mod Blegind, ned ad Kærvej. Vi var lige ved at gå for langt, men drengene havde øjnene med sig. De kendte nemlig området under jernbanebroen, hvor de ofte havde lavet ræs på deres cykler. Men ”buret” tæt på stationen under broen var der ingen, der kendte. Heller ikke Pernille Stentoft, vores guide igennem Hørning, kendte historien om ”buret”. Til gengæld vidste hun så meget andet om 7.as egen by. Klassen sugede til sig af de mange historier. At tænke sig, at vi i Hørning har så gammel en skole fra hundrede år før den almindelige skole, som netop fejrer 200 år i år.
Gamle huse har overlevet Hørnings voldsomme brand i 1859. Vi fik historien om katastrofen, mens vi stod i haven til Hørnings ældste hus, ”Dukkehuset”. Vi gøs ved tanken.

Blokkerne på Højgårdsvej repræsenterer ”det nye Hørning”. Her er et godt sammenhold blandt børnene, fortalte de elever, der voksede op i denne del af byen.
Møllen kender alle, men ikke alle har prøvet at spise deres madpakke i bunden af møllen, mens en ægte naver giver historien om gammelt håndværk.
Under total tavshed i Hørning kirke lytter vi til en smuk fuga og et omproviseret stykke orgelmusik. Tankerne går mod søndagens store begivenhed for netop 7.a i selvsamme kirkerum.

”Tænk, at de har gjort så meget ud af denne vandring for os”, siger en af eleverne begejstret, inden vi slutter i Hørnings nyeste butik med et stykke frugt hver til den sidste sans.

Vi har sanset os gennem Hørning på en tre timers vandring. Nu skal vi i de næste to dage have samling på indtrykkene gennem ord og billeder.
Hele Danmark burde kortlægges på denne måde. Vi var heldige at få øje på Hørning, vores egen by.
Ida Gram Junge, klasselærer i 7.a på Højboskolen, som var med i STED+SANS i Hørning.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *